”Det giver så meget genklang i mig, det er jo fint med de smukke rammer, men kradser vi lidt (og du meget) i tapetet, kommer en anden virkelighed frem, en anden historie, og den er anderledes men ikke nødvendigvis "grimmere", den kan være smukkere. Tak for det smukke forfald, det levede liv og alle de historier, vi selv kan putte i dine billeder.”

Kirsten Lyhne Christiansen, kunde

”Hanne Schmidt maler rum, interiørmalerier der er handlingsmættede og stemningsfyldte trods deres åbenlyse mangel på et egentlig narrativ. Trapper, gange og rum står mennesketomme hen og forfaldet er et gennemgående tema. Men det er et æstetisk, dragende forfald, som du har lyst til at gå ind i, op ad trappen eller ned i kælderen og se, hvad der gemmer sig der.”

Connie Boe Boss, kunstskribent

”Skønheden i forfaldet er fællesnævneren og inspiratoren, ligesom det skæve og kontrastfyldte altid er drivkraften. Du pirres automatisk af ensomheden i billederne, samtidigt med at livet i rummet er så påtrængende. Det liv der mangler, det der lige har været der, eller det der måske stadig leves. Hanne formår nemlig med sine fortolkninger at synliggøre nuet med baggrund i det skete, og dermed lade fortiden blive aktuel og nærværende.”

Ellen Philpsen Dahl, arkitekt