”Det er ikke Hanne Schmidts intention at gengive specifikke steder og rum, selvom alle hendesværker har et fotografisk forlæg. Hun er interesseret i at vise, at forfald er et uomgængeligt vilkår. Det foregår alle steder og det har sin egen iboende narration og æstetik. Ved første øjekast er der noget beroligende biedermeiers over motiverne: noget hyggeligt, trygt og velkendt. En tidslomme. Men så entydige er de tyste rum ikke; de indeholder noget udefinerbart og tidløst: En subjektiv funderet stemning af forladthed, indadvendthed, ensomhed eller melankoli fylder rummene”.
Bente Jensen, cand. mag i kunsthistorie og litteraturhistorie

”Et gennemgående motiv er de åbne døre, som åbner det rum, der kunne synes indelukket, og gørdet til mulighedsrum. Flere af malerierne inviterer til, at man skal føle sig hjemme og finde sin plads på stolen, der hvor lyset falder ind, og væggen ind til det evige er papirstynd og transparent.”
Hanne Jul Jacobsen, forfatter og præst ved Møllevangskirken i Aarhus